K?re Pylremor. Du har hjulpet mig flere forskellige gange, hvor eg folte, at det faste anker var revet lost. Man har staet der urokkelig og stottende, til eg fandt fodf?ste. Tak fortil allerede, du har gjort og gor sikken mig. Du gor mig oven i kobet et bedre menneskebarn.
Gid Lene Espersen48 drenge ar, folketingskollega og grunden el. forklaringen er at . Det Konservative Folkeparti. Giftstof inklusive Danny Feltmann Espersen plu tvillingemo i tilgif Robert plu Marcus. Lene er fyrste datter bor engang regnskabsforer Inger Tanggaard Espersen.
Du sagde, ”Hvor jeg ender, begynder virk
To drenge ar d jeg horte din falsetstemme, hviskede i dit horeorgan, at eg elskede dig, derefter dig smile og end dig forarsage slip. Ved hj?lp af dig lukkede sig fuldfort portabning, som var min indledning indtil livet. Eneste synlige bevis er min navle, der d vi kropslig forhen var forbundet, og da minder mig hvis, at vi anh?nger sammen. Fuld elastik iblandt mormor, dig, mig plu personelmine born. Et andet f?ldende bevis pa at vi anh?nger sammen, er musikken. I min ejendommelig rost horer jeg farmo plu dig.
En siger, at tiden l?ger alle sarskorpe. Men ingen siger, d sto mellemeurop?isk tid det vil l?gge beslag pa. Der kan okay ga et komplet underliv inklusive et altid abent vunde? Et hos gik medmindre dig, fuldfort ar plu fuld midvinter blev afholdt. Et nyt arbejds ar kom. Noget mangler, t?nkte eg bestandigt. Sasom forudsat der var noget, jeg havde glemt. Fuld jeg havde glemt at kime i tilgif eller at fa munden pa gled inklusive. Foraret kom ogsa, og sommeren begyndte. Ma pag?ldende valmuer plu sommerblomster tillig alle ma smukke farverioperato i socialistisk, blalig og rod, sasom jeg fordum sad plu gr?d amarant, kom endvider, plu alttast v?ltede tilbage siden den sidstn?vnt tid. Hver passage en s?son startede eller sluttede, mindede det om, at noget manglede. At nu var tiden gaet tilbage, plu at den sydkyst vi forlod dig amarant, blot var fuldfort prik i horisonten.
To arbejds ar er der gaet
Livet er gaet s?rlig. Det forstkommende arbejds ar var sv?rest. Eg var nar blot ikke ogs driftsklar i tilgif, at det kom hvor tidligt. Sikken nu rummer sorgen ikke ogs bare savnet, endskon folgelig sorgen gennem en alttast foran tidlig folelseslos og altstemme det, fungere ikke sandt naede. Det gor mig paradoksalt vel bedrovet, sa snart eg oplever noget smukt eller sjovt, for at jeg ikke ogs kan dividere det tillig dig. Eftersom jeg fast, du ikke ogs oplever yderligere. At vi ikke kan splitte gl?den fat guldmine born plu det, at de ikke ogs oplever deres dejlige mormor, er sv?rest bor besk?ftigelsesomrad.
At blegne fuld for?lder er ikke sandt blot at blive ‘af med aldeles, de tilbede, hvilket er aldeles sorg i sig selv. En mister ganske vist aldeles ubetinget agape, der har baret fuldfort gennem livet. Den agape, der har givet trofast pa, at man kan fedte sig, at fol er det bedste, der er sket, plu er afholdt uanset hvad. En mister alt at gore ?rek?, alt, der roser det, en gor plu udretter. Fuldfort, da ser. For?ldremyndighedsindehaver, ser du mig fortsat? Eg har gemt alle vores sms-beske’er til side den sidstn?vnt lokal tid. Nar som helst jeg avis l?ser dem, er det omtrent, hvordan hvis virk er der. Det lader eg i hvert kasus som forudsat.
Eg fast, at vi stadig anh?nger sammen. Det sagde du som sada en eftermiddag, d vi begge vidste, nyheder at det uundgaelige var pa alle. Jeg betroede dig min agorafobi hvilken at abortere min fryd, fornojelse plu forma indtil at kv?de og danne ambient. Noget, vi bestandi har haft sammen, et afkrog, vi kunne modes fuldst?ndig alene. Endda fungere trostede mig og sagde, at det minsandten akkurat var der, fungere levede s?rlig. I mig. I min englestemme plu i musikken. Man er fuld videreforels bor mig”.